5G-stråling frikendes i ny analyse af den samlede forskning
Men mange publicerede studier om 5G og helbred er ikke lavet ordentligt, konkluderer forskerne. 
5g mobil stråler ikke ioniserende helbred radiofrekvente

Forskere kan ikke finde evidens for, at 5G-stråling er skadeligt. (Foto: Shutterstock)

Forskere kan ikke finde evidens for, at 5G-stråling er skadeligt. (Foto: Shutterstock)

5G-netværket, som er ved at blive rullet ud i Danmark, har ingen dokumenterede skadelige effekter på helbredet, konkluderer en australsk gennemgang af den samlede forskning i emnet. 

Modstandere af netværket har ellers indimellem henvist til studier, der angiveligt påviser, at radiofrekvent stråling fra 5G-master skader mennesker og dyr. 

Men de australske forskerne, som i alt har analyseret 138 studier, der er publiceret om 5G-strålings effekt på helbredet, kan ikke finde evidens for, at stråling indenfor de tilladte niveauer er usundt. 

»Denne gennemgang finder ingen dokumentation for, at radiofrekvente stråler på et lavt niveau over 6 GHz, som dem, der anvendes af 5G-nettet, er farlige for menneskers sundhed,« fremgår det af analysen, som er finansieret af den australske regering. 

107 laboratorieforsøg og 31 befolkningsundersøgelser indgår i analysen, der er publiceret som to studier i det videnskabelige tiddskrift Journal of Exposure Science & Environmental Epidemiology - her og her

Studier har metodiske problemer

I de laboratorieforsøg, der indgår i den australske analyse, har forskere undersøgt, om den radiofrekvente - også kaldet ikke-ioniserende - stråling, der blandt andet kommer fra 5G-master, kan føre til biologiske ændringer. 

I den videnskabelige litteratur er der eksempelvis forsøg, hvor forskere har bestrålet celler, bakterier, gær eller dyr. 

I enkelte forsøg har nogle forskere fundet biologiske ændringer, når de bestråler levende materiale og dyr i laboratoriet.

Ikke-ioniserende stråling

Radiobølger, der bruges i mobile netværk, udsender ikke-ioniserende stråling.

Energien i ikke-ioniserende stråling er for lav til at kunne trænge ind i kroppen og ødelægge genetisk materiale.

Derfor er det meget usandsynligt, at det skulle kunne skade vores helbred, har forskere tidligere sagt til Videnskab.dk.  

Ioniserende stråling er derimod kræftfremkaldende, fordi det kan bryde kemiske bindinger (f.eks. i DNA) i det bestrålede materiale.

Ioniserende stråling er for eksempel UV-stråling fra Solen og stråling fra radioaktive stoffer.

Kilde: Sundhedsstyrelsen

Men resultaterne er ikke blevet genfundet i forsøg lavet af andre forskere, konkluderer forskere fra Australiens Agentur for Strålingsbeskyttelse og Nuklear Sikkerhed (ARPANSA) samt Swinburne University of Technology. 

Desuden svarer den stråling, der er blevet testet i forsøgene, ikke til det, vi mennesker nogensinde kommer i nærheden af ude i virkeligheden. 

I det hele taget har mange af de forsøg, der er finder effekter, metodiske problemer, og de er af alt for lav kvalitet til, at man kan udlede noget brugbart af dem, vurderer forskerne, som dog ser tegn på forbedring:

»Kvaliteten af studierne er forbedret i de senere år, så der bør lægges størst vægt på de nyere studier,« skriver forskerne.

Dårlige studier finder effekter

Den danske professor Peter Møller har læst de videnskabelige artikler for Videnskab.dk.

Han bider mærke i, at især de laboratorieforsøg, der ifølge metaanalysen finder biologiske effekter af 5G-stråling, har en række svagheder.

»Det er et mærkeligt paradoks, som også ses på andre områder: Jo dårligere et studie er lavet, desto større er sandsynligheden for, at det finder en effekt. Og det er altid nemmere at få publiceret noget, der viser en effekt,« siger Peter Møller. 

Når forskere sender et studie ind til et videnskabeligt tidsskrift i håb om, at det bliver udgivet, er der med andre ord en tendens til, at tidsskrifterne fravælger de studier, der ikke påviser noget. 

»Det er nemmere at få publiceret et dårligt studie, der viser noget, end et godt der ikke viser noget,« siger Peter Møller, der er professor på afdeling for Miljø og Sundhed på Københavns Universitet.

Epidemiologiske studier har også svagheder

I forskning, som undersøger, om der er mere sygdom blandt folk, der er eksponeret for ikke-ioniserende stråling fra radarer med en frekvens, der svarer til 5G, er der heller ikke evidens for, at strålingen er skadelig, konkluderer de australske forskere.

De publicerede befolkningsundersøgelser - også kaldet epidemiologiske studier - har dog også en række svagheder.  

Forskerne opfordrer derfor til, at »fremtidige epidemiologiske undersøgelser fortsætter med at overvåge langsigtede sundhedsmæssige virkninger i befolkningen relateret til trådløs telekommunikation.« 

Forskerne blander æbler og bananer

På baggrund af deres forskning i den videnskabelige litteratur har de australske forskere som nævnt publiceret to artikler.

Den ene videnskabelige artikel, som er en oversigt over forskningslitteraturen, er fin, siger Peter Møller. 

Men han undrer sig over den fremgangsmåde, forskerne har brugt i den anden artikel, som er en såkaldt metaanalyse.

»I metaanalysen er det, som om de sætter et skib i søen uden at vide, hvor det skal sejle hen. De blander lidt æbler og bananer sammen,« siger Peter Møller, som har været med til at lave retningslinjer for kræftfremkaldende stoffer for det internationale kræftforskning agentur IARC. 

Et enkelt studie har ikke nok styrke

I en metaanalyse gennemgår forskere grundigt de enkelte studier, der er publiceret indenfor et specifikt område. 

Normalt regnes metoden for at være den optimale til at vurdere, hvor solid evidens der er for en hypotese, for eksempel at mobilstråling giver celleskader. 

Et enkelt forsøgsresultat er nemlig ikke nok til at dokumentere, om hypotesen holder -  resultatet skal genfindes i flere andre sammenlignelige studier, før man kan regne med det. 

»Et enkelt studie har ikke tilstrækkelig statistisk styrke, så i en metaanalyse samler man alt det, der er lavet. Når man gør det, fravælger man normalt studier, der ikke lever op til den videnskabelige standard, og studier, som ikke tester præcis det, man undersøger,« forklarer Peter Møller. 

»Famler lidt i blinde«

I den australske metaanalyse om 5G har forskerne samlet al den forskning, der på alle mulige forskellige måder har testet, om stråling kan have hvilken som helst biologisk effekt. 

De inddrager som nævnt også dårligt lavede forsøg med stråling, der ikke lever op til de videnskabelige standarder.  

»Det ville have været en stærkere analyse, hvis de havde kigget efter en specifik helbredseffekt og kun inddraget sammenlignelige studier. Når de ikke gør det, famler de lidt i blinde,« afslutter Peter Møller.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs her om påfugleedderkoppen, der er opkaldt efter fisken Nemo.