5 ting, du skal vide om søvn
Hjerneforsker og søvnekspert Birgitte Rahbek Kornum fortæller om, hvad der foregår på øverste etage, mens du ligger under dynen.

Meget få mennesker kan klare sig med seks timers søvn. Langt de fleste skal bruge mellem syv og otte timer under dynen. Se med, når Birgitte Rahbek Kornum fortæller om fem ting, du skal vide om søvn. (Video: Kristian Højgaard Nielsen)

Meget få mennesker kan klare sig med seks timers søvn. Langt de fleste skal bruge mellem syv og otte timer under dynen. Se med, når Birgitte Rahbek Kornum fortæller om fem ting, du skal vide om søvn. (Video: Kristian Højgaard Nielsen)

Hvor mange timer har du sovet i nat? Fem timer? Ni?

Ifølge moderne neurovidenskab er svaret på dette langt fra ligegyldigt. Din hjerne har nemlig brug for søvnen for at fungere optimalt.

Det fortæller lektor Birgitte Rahbek Kornum fra Institut for Neurovidenskab på Københavns Universitet om i videoen foroven.

Hun har tidligere i år udgivet bogen 'Forstå din søvn – Hvad videnskaben siger om god søvn, og hvordan du opnår det!', som du også kan læse et redigeret uddrag af her på Forskerzonen

Serie: 5 ting, du skal vide om...

I serien allierer Forskerzonen sig med nogle af Danmarks førende forskere.

Her kan du se med, når forskere fortæller om de allervigtigste fakta, du skal vide om et givent emne inden for deres forskning. 

Se tidligere afsnit i serien her.

Husk nu at få sovet!

Du har sikkert mødt nogle, der har insisteret på, at de kun behøver få timers søvn hver nat – eller måske er du selv en af dem.

Men fra forskningen ved man, at menneskehjernen har brug for at få sovet ordentligt, hvis den skal klare sine mange opgaver på højeste niveau. Så din insisterende ven tager højst sandsynligt fejl om sig selv, fortæller Birgitte Rahbek Kornum:

»Det er mere sandsynligt at blive ramt af et lyn, end at man er ét af de få mennesker, der kan klare sig med seks timers søvn per nat. Langt de fleste mennesker ligger i 7-8 timers-intervallet,« siger hun.

Forsøg har vist, at man efter bare tre dage med kun seks timers søvn per nat kan måle, at hjernen fungerer dårligere. 

Til gengæld er det ikke så vigtigt, hvornår du vælger at sove, eller om du vågner i løbet af natten. Bare du sørger for at få nok timer i drømmeland samlet set. 

Se videoen, og hør om de fire søvnfaser, og hvordan immunforsvaret spiller en rolle for din søvn.

LÆS OGSÅ: Tre myter om søvn, vi bør putte langt væk

LÆS OGSÅ: Sådan giver du din hjerne en god nats søvn

LÆS OGSÅ: 10 fakta om god søvn, søvnbesvær og mærkelige søvnvaner

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.