5 påstande om kokosolie: Hvad siger videnskaben?
Kan påstandene om kokosoliens mange positive effekter tåle at komme under en videnskabelig lup?
kokosolie kokosnød fedt medicinske egenskaber vægttab hjertesygdom bakteriedræbende fugtgivende ayurvedisk oil pulling hårstrå bakterier monolaurin laurinsyre myte tænder

Kokosolie er faktisk ikke olie, men fedt. (Foto: Shutterstock)

Kokosolie er faktisk ikke olie, men fedt. (Foto: Shutterstock)

Partner The Conversation

Videnskab.dk oversætter artikler fra The Conversation, hvor forskere fra hele verden selv skriver nyheder og bringer holdninger til torvs

Kokosnødder har været en elsket spise i troperne i mange tusinde år. Man har drukket kokosvand og kokosmælk udvundet fra nøddernes indre samt spist kokosnøddernes 'kød'.

Kokosolie (jeg benytter det populære udtryk, selv om der teknisk set ikke er tale om olie, men fedt) er elsket af kendisser og bloggere, palæo-entusiaster og leverandørerne af de såkaldte 'superfoods'.

Påstande om kokosoliens mange positive, formodede medicinske egenskaber, florerer på internettet. Men kan de tåle at blive sat under en videnskabelig lup?

1. Kokosolie fremmer vægttab

Ikke ét eneste studie har fundet, at kokosolie fremmer vægttab. Påstanden, som man kan læse på hundredevis af internetsider, lyder, at kokosolie har helt specielle egenskaber, der gør det af med kropsfedtet. 

Teorien er baseret på fejlantagelsen, at kokosolie svarer til et semi-syntetisk laboratorieprodukt kaldet MCT-olie.

I modsætning til almindelige spiseolier er MCT-olie vandopløselig og oprindelig fremstillet som sondeernæring for personer, der var fejlernærede som følge af mangel på normale enzymer, der nedbryder fedt.

I modsætning til de fleste fedtstoffer, som optages i blodstrømmen, bliver MCT-olie absorberet direkte i leveren. Det betyder, at den hurtigere kan bruges som brændstof end andre fedtstoffer.

Evidens indikerer, at MCT-olie kan fremme vægttab, selv om olien og den påkrævede dosis (i hvert fald i begyndelsen) kan være skyld i bivirkninger som  kvalme, mavekramper og diarré. Men internetsiderne, der hævder, at MCT-oliens egenskaber også gælder for kokosolie, tager fejl.

De to produkter svarer ikke til hinanden, og man kan ikke bare benytte fund for det ene produkt om det andet produkt.

MCT-olie består af to fedtsyrer - kaprylsyre og caprinsyre. Kokosolie indeholder små mængder af de to fedtsyrer, men den fremherskende fedtsyre er laurinsyre, der ikke bliver fordøjet i leveren, men fordøjet og forbrændt i kroppen ligesom fedtsyrerne i andre spiseolier.

Hvis man kan skære ned på det overordnede madindtag ved at tykke på et stykke kokos (kokoskød er en hæderlig fiberkilde) kan det være gavnligt.

Men et studie, der granskede forskellige slags fedt (blandt andet kokosolie), fandt ingen gavnlig effekt på sult, mæthed, tilfredsstillelse eller tanker omkring mad.

2. Mindsker risiko for hjertesygdom

Flere grundige studier viser, at der ved indtag af kokosoile overordnet er en større risiko for at øge LDL-kolesteorolet (som øger risikoen for hjertesygdomme) end ved majsolie, saflorolie eller en blanding af sojaolie og sesamolie.

En stor evidensmængde fra studier af personer med traditionel levevis, hvor kokos (kødet fra kokosnødderne eller den cremede væske udvundet fra kødet) er den største fedtkilde, viser en lav forekomst af hjertesygdomme.

kokosolie kokosnød fedt medicinske egenskaber vægttab hjertesygdom bakteriedræbende fugtgivende ayurvedisk oil pulling hårstrå bakterier monolaurin laurinsyre myte tænder

Blandt øboerne i Stillehavet har indtaget af kokos ikke kunnet beskytte mod store kostændringer og forandringer i aktivitetsniveauet. Samoanerne ligger nu i toppen af verdensranglisterne over fedme. (Foto: Eddie Kopp/UnsplashCC BY)

Det er blandt andet studier fra 1960'erne af magre, aktive øboere i Stillehavet, hvor kosten hovedsagligt bestod af fisk, blæksprutte, taro, brødfrugt, bananer og kokosnødder.

Det samme er tilfældet for de meget magre indbyggere på Kitav-øen i Papua Ny Guinea, der spiser en traditionel kost bestående af yams, kassava (også kaldet yuca), søde kartofler, taro, bananer og andre tropiske frugter, fisk og kokosnødder.

Det er en kost, der ikke alene har et lavt fedtindhold, men som også indeholder meget lidt alkohol, salt, sukker, mejeriprodukter og forarbejdet mad.

I modsætning til disse eksempler på en begrænset kost, har kokos ikke kunnet beskytte mod store kostændringer og forandringer i aktivitetsniveauet.

I eksempelvis Samoa har indtaget af kokos ikke ændret sig, men det daglige kalorieindtag var 3.800 kilojoules (900 kalorier) større i 2007, end det var i 1960'erne.

Øboerne i Stillehavet ligger nu i toppen på verdensranglisterne over fedme, der er en høj forekomst af hjertesygdomme, og type 2 diabetes er tre gange så hyppigt forekommende som i Australien - på trods af at de indtager kokos.

Både en nylig gennemgang af 21 forskningsartikler og et review viser, at vi ikke kan sætte vores lid til, at kokosolie kan reducere blodkolesterol eller beskytte mod hjertesygdomme.

3. Dræber bakterier og vira

Visse internetsider hævder, at kokosolie kan dræbe vira, svamp og bakterier grundet oliens indhold af monolaurin; en kemisk forbindelse udvundet af laurinsyre.

Studier af mus viser, at monolaurin til dels leverer beskyttelse mod bakterien Staphylococcus aureus (gule stafylokokker, én af de mest almindelige årsager til, at der går betændelse i sår), men forskerne fandt ingen effekt ved brug af hverken raffineret eller jomfru-kokosolie.

Det er muligt, at monolaurin kan være gavnlig i forbindelse med visse infektionstyper, men det betyder ikke, at man kan ekstrapolere fra monolaurin til kokosolie, for der findes ikke evidens på, at kroppen kan producere monolaurin fra kokosolie.

Der findes en slags forarbejdet monolaurin (glycerol monolaurate) i kokosolie, som blandt andet på grund af dens emulgerende og fugtgivende egenskaber bruges i fremstillingen af kosmetik, vaskemidler og sæbe.

Det er de samme egenskaber, som muligvis gør, at kokosolien kan bruges til at tilføre huden fugt og som makeup-fjerner.

4. Kokosolie reparerer håret

Adskillige studier publiceret i Journal of Cosmetic Science hævder, at kokosolie er bedre til at trænge ind i hårstrået end mineralolie.

Det er muligt, at kokosolien kan gavne, og da det er usandsynligt, at det kan have en skadelig effekt på helbredet at massere kokosolie ind i håret, er der ingen grund til at holde sig tilbage.

ForskerZonen

Denne artikel er en del af ForskerZonen, som er stedet, hvor forskerne selv kommer direkte til orde. Her skriver de om deres forskning og forskningsfelt, bringer relevant viden ind i den offentlige debat og formidler til et bredt publikum.

ForskerZonen er støttet af Lundbeckfonden.

5. Bleger tænderne

Her er der igen tale om en forhastet følgeslutning om, at kokosolie kan dræbe skadelige bakterier.

'Oil pulling' er gammel ayurvedisk metode, hvor man skyller munden i 10 til 30 minutter med kokosolie for at trække ('pull') bakterier ud af munden.

Kvalme eller hovedpine anses som tegn på, at man bliver afgiftet.

Der findes ikke videnskabelig evidens, der bakker denne praksis op, og den bør ikke erstatte god mundhygiejne eller tandpleje.

Rosemary Stanton hverken arbejder for, rådfører sig med, ejer aktier i eller modtager fondsmidler fra nogen virksomheder, der vil kunne drage nytte af denne artikel, og har ingen relevante tilknytninger. Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation. Oversat af Stephanie Lammers-Clark.

The Conversation

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om det bizarre havdyr her.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk