4.500 personer solgte sex i Danmark i 2020
prostitution sexarbejder i danmark antal udbredelse

Samlet er gruppen af sexarbejdere sammensat, men flere kan betegnes som udsatte sammenlignet med deres jævnaldrende. (Foto: Shutterstock)

Samlet er gruppen af sexarbejdere sammensat, men flere kan betegnes som udsatte sammenlignet med deres jævnaldrende. (Foto: Shutterstock)

Kilde: 
24 juni 2021

Det nationale forsknings- og analysecenter for velfærd (VIVE) har lavet en opførelse af danske sexsælgeres baggrund og vilkår.

Optællingen viser, at 4.500 personer i Danmark har solgt sex mindst én gang i 2020. 

Det skriver VIVE i en pressemeddelelse.

Motivationen for at sælge sex findes i et spænd mellem nød og lyst, mener forskerne bag undersøgelsen.

»Særligt danske sexsælgere lægger vægt på, at salg af sex kan være en fleksibel måde at tjene penge på, som giver dem et økonomisk råderum i hverdagen. Samtidig er der dog også flere både danske og udenlandske sexsælgere, som fortæller, at de befinder sig i situationer, hvor sexsalget opleves som eneste udvej på grund af for eksempel gæld, misbrug eller tvang,« siger Theresa Dyrvig Henriksen, der forsker ved VIVE, ifølge pressemeddelelsen. 

Ifølge VIVE adskiller gruppen af sexarbejdere sig fra deres jævnaldrende på en række faktorer.

Sexsælgere har samlet oftere oplevet hjemløshed og fængselsdomme og været anbragt udenfor hjemmet. De har oftere et lavere uddannelsesniveau og en dårligere tilknytning til arbejdsmarkedet.

Forskerne påpeger i pressemeddelelsen, at sexsælgere er en sammensat gruppe, og at langt fra alle sexsælgere kan betegnes som udsatte.

tkt

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.