40 år med side 9-pigen: Hvad er skønhed?
Side 9-pigen har fyldt Ekstra Bladet med halvnøgen skønhed i 40 år. Men hvad siger videnskaben egentlig om vores syn på, hvad skønhed er?
side 9 pigen jubilæum

Side 9-pige fylder 40 år. Tanken bag har fra begyndelsen været, at det skulle være naboens smukke datter, fremfor kvinder, der er professionelle modeller. Men hvad er egentlig videnskabens bud på skønhed? (Foto: Shutterstock)

Side 9-pige fylder 40 år. Tanken bag har fra begyndelsen været, at det skulle være naboens smukke datter, fremfor kvinder, der er professionelle modeller. Men hvad er egentlig videnskabens bud på skønhed? (Foto: Shutterstock)

Hver dag siden 1. juli 1976 har side 9 i Ekstra Bladet været ledsaget af en smuk, halvnøgen kvinde.

Tanken bag Side 9-pigen har fra begyndelsen været, at det skulle være naboens smukke datter, eller en hvilken som helst anden skøn kvinde, man kunne møde på gaden. Altså ikke kvinder, der er professionelle modeller og lever af deres skønhed.

Men hvad kan videnskaben egentlig fortælle os om skønhed og smukke kvinder?

Videnskab.dk har samlet en række af vores bedste artikler, som kan besvare det spørgsmål.

Opfattelse af skønhed er ikke genetisk  

Mange vil mene, at skønhed er en smagssag. Når vi taler med vores venner og veninder, måske endda slår op på side 9 i Ekstra Bladet og diskuterer, om Side 9-Pigen er smuk, så kan vi have vidt forskellige opfattelser.

Forskere har ofte undret sig over, om det er noget genetisk, der bestemmer, hvad vi opfatter som smukt.

Det er det ikke, har det vist sig. Vores livserfaringer, som vi gør os gennem livet, er dem, der bestemmer, hvad vi opfatter som skønt.

Så det er ikke underligt, hvis din enæggede tvilling er til brunetter, mens du selv er til blondiner. 

Næsen spiller en rolle for skønhed

Noget andet, der kan spille ind på, hvad vi synes er smukt ved en persons ansigt, er faktisk næsen. Hvis du har en helt centreret næsespids, vil flere finde dig attraktiv, har norske forskere slået fast.

Det er selvfølgelig ikke kun næsen, der kan afgøre, om du bliver opfattet som skøn eller ej. Finske forskere har fundet ud af, at hvis kvinder har meget stresshormon i kroppen, ser mænd dem som mindre attraktive.

Det samme gør sig i øvrigt gældende i det omvendte tilfælde, hvis mændene har et dårligt immunforsvar.

Skønhed på formel

Men kan man overhovedet komme meget nærmere, hvad skønhed er?

Svaret er ja.

Canadiske forskere har formået at lave en formel over kvindelig skønhed. De har med formlen beregnet det ideelle forhold mellem øjne, mund og ansigt.  

Helt præcist skal afstanden mellem mund og øjne - ifølge forskerne - være 36 procent af ansigtets længde, og afstanden mellem øjnene skal være 46 procent af ansigtets bredde. 

Så næste gang du ser en smuk person, er det måske i virkeligheden ikke det flotte skæg, de store brune øjne eller de bløde læber, men næsen eller afstanden mellem øjnene, der betyder noget for skønheden.

Smukke ansigter gør os 'høje'

Det er også rart at se på et menneske, som har et skønt ansigt. Og det er ikke så mærkeligt. Vi bliver nemlig ’høje’ af det, konkluderer norske forskere:

Når vi ser et smukt ansigt, bliver der udskilt endorfiner, som er en del af kroppens belønningssystem. De bliver også udskilt, når vi forelsker os, spiser god mad, har sex eller indtager et rusmiddel.

Skønhed er ikke altid en fordel

Der er dog ikke kun fordele ved at se smuk ud som kvinde.

Forskere er kommet frem til, at smukke kvinder bliver valgt fra til meget maskuline jobs. Her er en maskulin fremtoning ofte vigtig, og det kan de smukke kvinder ikke præstere.

Hvis du går og leger med tanken om en modelkarriere, kan din skønhed være altafgørende, hvis du skal reklamere for tandpasta. Men er du en del af modeverdenen, betyder skønhed faktisk mindre, konkluderede en forsker efter to års feltarbejde.

Generelt har mange forskere dog slået fast, at det giver nogle karrieremæssige muligheder, hvis du er smuk.

Eksempelvis kan det godt betale sig at gøre ekstra meget ud af sit udseende, inden man drøner på arbejde. Forfængelige kvinder tjener nemlig mest.

Når det er sagt, er det måske en trøst, at din opfattelse af skønhed frem for alt er helt din egen.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om, hvorfor denne 'sort hul'-illusion narrer din hjerne.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk