3 råd: Sådan holder du hjernen frisk hele livet

Sammen med livslang læring og socialt samværd er motion gennem hele livet med til at holde hjernen ung. (Foto: Shutterstock)

Sammen med livslang læring og socialt samværd er motion gennem hele livet med til at holde hjernen ung. (Foto: Shutterstock)

Kilde: 
07 september 2022

Som med alt andet ældes vores hjerne med alderen. Det, der engang var nemt og ligetil, kan med tiden blive mere krævende. 

Men ligesom med resten af kroppen kan man også træne hjernen for sænke aldringen.

Det har en gruppe norske forskere tre konkrete råd til, hvordan man bør gøre. De tre råd er baseret på et nyt studie, hvor de har gennemgået en lang række studier inden for området, som netop er blevet publiceret i det videnskabelige tidsskrift Brain Sciences.

Det fremgår af forskning.no.

De tre råd er, som følger: motion, social aktivitet og livslang læring.

Vi begynder med motion: For forskningen viser, at det ikke kun er kroppen, der bliver sløv af inaktivitet, det samme gør din hjerne. 

»En aktiv livsstil bidrager til at udvikle det centrale nervesystem. Det bidrager til at modvirke aldringen af hjernen,« forklarer Hermundur Sigmundsson fra Institut for Psykologi ved NTNU, Norges teknisk-naturvitenskapelige universitet, på forskning.no.

Men det er altså ikke nok alene at give den fuld skrald nede i fitnesscentret. For forskningen viser også, at det at holde sig social aktiv gennem livet bidrager til at holde hjernen frisk. Ifølge Hermundur Sigmundsson bidrager socialt samvær til en række komplekse biologiske faktorer, som forhindrer hjernen i at blive langsommere. 

Sidst, men ikke mindst, viser fremhæver studiet, at livslang læring kan være med til at holde hjernen ung. 

»Lidenskab, en stærk interesse for noget, kan være den afgørende, drivende faktor, som får os til at lære nye ting. Dette kan over tid påvirke udviklingen og vedligeholdelsen af vores neurale netværk,« siger Hermundur Sigmundsson. 

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.