2 ud af 3 kræfttyper kan ikke undgås med sund livsstil
To amerikanske forskere har ved hjælp af matematiske formler regnet sig frem til, at 22 ud af 31 kræfttyper skyldes uheldige mutationer i cellerne. Livsstil er dermed langt fra altid afgørende.

I takt med, at antallet af delinger stiger, stiger risikoen for at få den type kræft. Tarmkræft er den kræfttype, der topper grafen. (Illustration: Christian Tomasetti, Science)

I takt med, at antallet af delinger stiger, stiger risikoen for at få den type kræft. Tarmkræft er den kræfttype, der topper grafen. (Illustration: Christian Tomasetti, Science)

Kræft opstår, når celler i kroppen deler sig forkert. Den forkerte deling kan være kickstartet af en usund livsstil - men der findes undtagelser. Faktisk er det ifølge amerikanske forskere oftere reglen end undtagelsen. Ifølge deres nye undersøgelse står helt almindeligt uheld nemlig formentlig bag to ud af tre kræfttyper.

De amerikanske forskere fra Johns Hopkins University i Baltimore, Maryland, har sammenlignet delingshastigheden i cellerne hos 31 typer kræft og sammenlignet det med risikoen for at få disse typer kræft over et helt liv.

Ifølge Sciencemag.org viste sammenligningen, at 22 af 31 kræfttyper skyldes biologisk uheld og ikke usund livsstil.

»Studiet viser, at man kan øge risikoen for at få kræft ved at ryge eller vælge andre former for usund livsstil. Men mange kræftformer skyldes imidlertid, at man er uheldig og pådrager sig mutationer i de kræftdrivende organer helt uafhængigt af livsstil og gener,« siger Bert Vogelstein, der er professor ved Johns Hopkins University School of Medicin og har ledet studiet, til forskning.no.

Resultaterne af studiet er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Science. 

Det kan hjælpe at ændre livsstil

De resterende ni kræfttyper var ifølge studiet betinget af gener og livsstil.

Det er ikke alle kræfttyper, der kan holdes for døren med sund livsstil. 75 procent af tilfældene skyldes uheldige celledelinger. (Foto: Shutterstock)

Derfor mener forskerne, at det selvfølgelig kan betale sig at holde en sund livsstil, men der skal mere fokus på at opdage de kræfttyper, som intet har med livsstil at gøre, tidligt.

»Hvis to tredjedele af kræfttilfældene på tværs af organer kan forklares med tilfældige mutationer i vores DNA, har det selvfølgelig en betydning at ændre vores livsstil og vaner for visse typer kræft. Men det er ikke altid det mest effektive hos en række andre kræfttyper,« siger Christian Tomasetti, der er adjunkt i onkologi fra Johns Hopkins University og har deltaget i studiet, til BBC.com.

Sund livsstil er ikke en garanti mod kræft

Christian Tomasetti mener, at vi til de kræftformer, der opstår mere tilfældigt, skal have mere fokus på at opdage dem tidligt i forløbet, så de kan behandles. Det er professor Emma Smith fra Chancer Research UK enig i.

»Vi regner med, at mere end 4 ud af 10 kræfttilfælde kan blive forhindret med livsstilsændringer som ikke at ryge, holde en sund vægt, spise sundt og drikke mindre alkohol. De her ændringer er dog ikke en garanti mod kræft, men det sænker risikoen til vores fordel,« siger hun til BBC.com og tilføjer, at det er vigtigt, at folk ved, hvordan de kan minimere risikoen for kræft.

»Det er afgørende, at vi fortsætter med at opdage kræft tidligt og forbedrer behandlingerne, men at hjælpe folk med at forstå, hvordan de kan sænke deres risiko for at udvikle kræft, er fortsat det mest afgørende for at tackle sygdommen.«

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om de utrolige billeder af Jupiter her.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk