Voldsomt soludbrud kan risikere at ramme Jorden
Kilde: 
23 august 2013

I starten af ugen udsendte Solen en voldsom partikelmængde, som vi her på Jorden er i farezonen for at blive ramt af. Det skriver b.dk.

De kraftigt opladede partikler er ikke til fare for os mennesker, men de kan forårsage stor skade på elektriske systemer i satellitter og på Jorden, ifølge The Weather Network.

Soludbruddet fandt sted tirsdag morgen og sendte ifølge b.dk milliarder af ton partikler ud i rummet med en gennemsnitshastighed på godt 900 km/s svarende til over tre mio. km/t.

Udbruddet indebærer dog også, at der - hvis vejret er klart - burde være en god chance for at se nordlys i horisonten på den nordvendte himmel i nat. Partiklerne fra Solen kan nemlig udløse en såkaldt geomagnetisk storm, der fremkalder det spektakulære lysende fænomen højt oppe i atmosfæren over Jordens poler, skriver b.dk.

CPP

Læs også:

Hvorfor kan vi se sol og måne på samme tid?

Hudkræft: Kunne vi bedre tåle solen i gamle dage?

Solens aktivitetsmaksimum er det svageste i 100 år

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.