Voks og harpiks skader berømte kunstværker
28 maj 2013

Ny forskning fra Kunstakademiets Konservatorskole viser, at den udbredte brug af voks- og harpiksdubleringer (placering af et støttelærred bag på et maleri) op gennem 1900-tallet på store dele af den vestlige malerkunst kan gøre langt større skade end tidligere antaget.  Det skriver akademiet i en pressemeddelelse.

Ved en luftfugtighed på over 65 procent krymper malerierne, så farvelaget risikerer at skalle af. Behandlingen er bl.a. blevet anvendt på værker af Rembrandt, van Gogh og størstedelen af de danske guldaldermalerier.

Konservatorerne handlede i den bedste mening. Især i 1960-erne forstærkede de mesterværkerne i de nationale samlinger ved hjælp af en såkaldt ”dublerings-teknik”. Man påsatte et ekstra lærred på bagsiden af maleriet – som regel ved hjælp af en blanding af harpiks og voks.  Teknikken blev benyttet fordi værkerne i stigende grad blev udlånt til internationale museer, og man ville sikre sig mod skader ved for fugtigt klima.

»Voks-harpiks-metoden blev i langt mindre grad anvendt op gennem 1970-erne bl.a. fordi man på dette tidspunkt opdagede, at den kunne have indflydelse på mørkning af farverne i malerierne. Men følsomheden over for klimaforhold er en helt ny faktor, som den internationale museumsverden må forholde sig til,« siger konservator og ph.d. Cecil Krarup Andersen, som står bag den nye forskning i voks- og harpiksdubleringer.

Læs også: De hidtil tidligste protostjerner er måske fundet

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.