Universets »ursuppe« genskabt på CERN
Kilde: 
09 februar 2016

KORT NYT FRA DANSKE UNIVERSITETER:

Ved at kollidere blykerner med ekstrem stor energi i den 27 kilometer lange partikelaccelerator, LCH, på CERN i Genève, har forskere skabt den tilstand, som fandtes få milliardtedele af et sekund efter Big Bang. Det skriver Niels Bohr Instituttet ved Københavns Universitet i en pressemeddelelse.

Forskerne (heriblandt forskere fra Niels Bohr Instituttet) kalder tilstanden for en »ursuppe« af de fundamentale partikler under ekstrem tæthed. I mere videnskabelige termer hedder den kvark-gluon-plasma.

»Analyserne af sammenstødene gør det for første gang muligt at måle de præcise egenskaber af et kvark-gluon-plasma ved den højeste energi nogensinde og afgøre, hvordan det flyder«, siger You Zhou fra ALICE på Niels Bohr Instituttet i pressemeddelelsen.

Forskerne siger, at det er bemærkelsesværdigt, hvordan stoffet opfører sig mere som en væske end som en gas selv ved de allerhøjeste energitætheder.

Resultaterne er indsendt, men endnu ikke publiceret, i tidsskriftet Physical Review Letters.

Læs også:

Fysikere i ekstase: CERN har måske fundet en ny partikel

De 5 største opdagelser fra CERNs første 60 år

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.

mft
 

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.