Uerfarne læger giver patienter problemer med pacemakeren
19 august 2011

Læge under oplæring er en af de faktorer, der kan øge risikoen for elektrodeproblemer efter en pacemakeroperation.

Ny undersøgelse viser, at 3,6 procent af de patienter, der får indopereret en pacemaker, har brug for en ny
operation inden for tre måneder pga. problemer med elektroden til hjertet. De fleste af disse problemer
skyldes, at elektroden har løsnet sig fra sin position i hjertet. Det skriver Århus Universitetshospital i en pressemeddelelse.

Undersøgelsen bygger på information fra Dansk Pacemaker og ICD Register, og alle patienter, der i årene

1997-2008 fik foretaget en pacemakerimplantation, i alt 28.860 patienter, blev inkluderet.

Risikoen for elektrodeproblemer var større, hvis operatøren var under oplæring, eller implantationen blev

foretaget på et ikke-universitetshospital. Desuden viste undersøgelsen, at jo flere elektroder, der blev
implanteret i samme patient, jo større var risikoen for elektrodeproblemer. Brug af en elektrode med en
passiv tilhæftningsmåde i højre forkammer øgede risikoen for elektrodeproblemer. Denne elektrodetype
bruges ikke længere i Danmark.
 
Resultaterne er publiceret i følgende originalartikel: Kirkfeldt RE, Johansen JB, Nohr EA, Moller M, Arnsbo P,
Nielsen JC. Risk factors for lead complications in cardiac pacing: A population-based cohort study of 28,860
Danish patients. Heart Rhythm 2011 Apr 14.

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.