Sydasiater skal motionere 20 minutter længere end europæere
12 december 2013

KORT NYT FRA UDLANDET

Folk med Sydasiatisk afstamning skal motionere 20 minuttter længere hver dag for at opnå den samme helbredsmæssige effekt som europæere.

Det viser et nyt studie fra University of Glasgow, skriver universitetet i en pressemeddelelse.

Forskernes har testet 75 Sydasiatiske mænd og 83 europæiske mænd i alderen 40 til 70 år og registeret deres fysiske aktivitet i en periode på 7 dage.

Herfter har forskerne målt den enkeltes blodtryk og niveau af blodsukker, insulin og fedt i blodet og herudfra vurderet hver enkelts risiko for at udvikle hjertekarsygdomme og diabetes.

Resultaterne viser, at Sydasiatiske mænd skal motionere omkring 20 minutter længere hver dag end de europæiske for at opnå samme, lavere risikoprofil i forhold til at udvikle sygdommene.

De nuværende anbefalinger for motion bygger hovedsagligt på informationer fra studier foretaget med europæiske mænd og forskriver, at man skal motionere 30 minutter om dagen.

For første gang har et studie vist, at motionsanbefalingerne bør variere for forskellige etniske grupper, hvis de skal opnå samme helbredseffekter.

Undersøgelsen er publiceret i tidsskriftet PLOS ONE. 

Læs også:

Mere motion er ikke nødvendigvis bedre

Motion virker ikke lige godt på alle

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer

mbh

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.