Største solplet i 24 år forundrer forskere
Kilde: 
04 november 2014

KORT NYT FRA UDLANDET

Solpletter er en mørk plet på Solens overflade, der ofte er på størrelse med Jorden. Men nu har forskere observeret en solplet, der er nærmest er på størrelse med Jupiter. Det er den største solplet i 24 år, skriver Space.com.

En solplet opstår i områder på Solen, hvor magnetfeltet er særligt kraftigt. Her ses det som et helt sort område, fordi det er koldere end resten af Solen.

Selvom det er den største solplet i 24 år, så er det langt fra den største. Forskerne ved dog ikke, hvordan solpletterne kan blive så store.

»Lige nu er vi tæt på Solens maksimum i forhold til dens 11-årige cyklus, det betyder, at der er mere magnetisk energi under Solens overflade, der venter på at boble op. Men spørgsmålet er, hvorfor det kommer op som én plet i stedet for to eller flere. Det er stadig et mysterium,« siger C. Alex Young, der er forsker hos NASA, til Space.com. 


(I
llustration: C. Alex Young,  The Sun Today)

Læs også: 

Enorm solplet udsender kraftig solstorm i Jordens retning

Solstorm udløst af enorm solplet

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.

aml

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.