Slag mod hovedet kan give symptomer på Alzheimers
Kilde: 
05 februar 2016

KORT NYT FRA UDLANDET:

Hvis du stadig manglede grunde til at huske cykelhjelmen, så kommer her én mere.

Mennesker, der tidligere i livet har fået skader i hjernen som følge af slag mod hovedet, har nemlig større risiko for at udvikle begyndende symptomer på Alzheimers. Det skriver LiveScience.com.

»Vores resultater indikerer, [at traumatiske hjerneskader] fører til udviklingen af de former for plak, der er et velkendt træk ved Alzheimers sygdom,« fortæller professor David Sharp fra Imperial College London i en pressemeddelelse ifølge LiveScience.com.

Han har sammen med sine forskerkollegaer publiceret resultatet i et nyt studie i tidsskriftet Journal of Neurology.

Mennesker med skader i hjernen har dog en anden fordeling af plak i hjernen, end man normalt ser hos mennesker med Alzheimers. Det indikerer, at opbygningen er plak i denne gruppe er styret af andre mekanismer end hos mennesker med Alzheimers, mener forskerne.

Alligevel kan det nye resultat hjælpe forskerne med at udvikle nye behandlinger for Alzheimers.

»Hvis der kan bekræftes en forbindelse imellem hjerneskade og senere Alzheimers sygdom i større studier, kan hjerneforskere måske finde forebyggelses- og behandlingsstrategier, der kan afværge sygdommen tidligere,« siger David Sharp ifølge LiveScience.com.

Læs også:

Alzheimers kan være smitsomt

Ni stærke risikofaktorer for Alzheimers

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.

on

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.