Se SpaceX-raket misse landing på pram
Kilde: 
18 januar 2016

KORT NYT FRA UDLANDET:

Rumfartsvirksomheden SpaceX lykkedes søndag med at sende en satellit i kredsløb om Jorden, men firmaet måtte sande, at det ikke lykkedes at lande et stort raketmodul fra opsendelsen. Det skriver latimes.com.

SpaceX, som er ejet af ingeniøren og forretningsmanden Elon Musk, lykkedes i december med at lande et stort raketmodul, men dengang landede man på fast grund i Cape Canaveral.

Denne gang forsøgte man at lande raketmodulet på en fjernstyret pram. Men landingen blev så hård, at en af de stabiliserende arme, som skulle holde raketten oprejst, knækkede. Det fik raketten til at vælte, hvilket udløste en eksplosion.

Det er ikke første gang, SpaceX forsøger at lande et raketmodul på en fjernstyret pram. Det gjorde man også tilbage i april 2015. Også dengang mislykkedes forsøget.

Herunder kan du se episoden, som Elon Musk har uploaded en video af til sin Instagram-profil.

 

En video slået op af Elon Musk (@elonmusk) den 17. Jan 2016 kl. 7:07 PST

Læs også:

SpaceX skaber rumhistorie: Falcon 9 er tilbage på Jorden igen

SpaceX vil gentage dristigt forsøg

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.

mft

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.