Sådan overlever velfærdsstaten
29 december 2011

Tidligere har samfundsforskere hævdet, at en stor og stærk velfærdsstat er en forudsætning for at skabe tillid blandt borgerne. Men det forholder sig helt omvendt, lyder en af konklusionerne på en ny undersøgelse fra Aarhus Universitet, Business and Social Sciences, skriver universitetet i en pressemeddelelse.

»Velfærdstaten kan ikke eksistere uden tillid. Tillid mellem borgere har dybe historiske rødder, der rækker tilbage til en tid, hvor velfærdsstaten ikke eksisterede endnu,« siger lektor Christian Bjørnskov fra Institut for Økonomi på AU.

Sammen med kollegaen Andreas Bergh fra Lund University har Christian Bjørnskov fra et skandinavisk perspektiv undersøgt 77 lande ud fra historiske faktorer inden for sprogvidenskab, klima og monarki. I dag kan aftalebrud og mangel på tillid få fatale konsekvenser for velfærden.

»Hvis borgerne snyder og bestikker hinanden indbyrdes, eksploderer de offentlige udgifter, og velfærdsamfundet krakelerer, som vi ser det i Grækenland,« siger Christian Bjørnskov

Læs også: Personligt ansvar kvalt i velfærd.

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.