Sådan fik giraffen sin lange hals
Kilde: 
18 maj 2016

KORT NYT FRA UDLANDET:

For første gang nogensinde har giraffen, og dens nærmeste slægtning okapien, fået deres gener kortlagt - og de afslører de første genetiske ændringer, som førte til udviklingen af giraffens lange hals. Det skriver Phys.org.

»Giraffens statur, domineret af dens lange hals og ben, samt en højde der kan nå seks meter, er en imponerende bedrift for evolutionen, som har inspireret ærefrygt og beundring i mindst 8.000 år - ligeså langt tilbage som de berømte klippemalerier i Dabous i Niger,« siger Douglas Cavener fra Penn State University, som står bag den nye forskning, til Phys.org.

»De evolutionære ændringer, der er krævet, for at bygge giraffens imponerende struktur og udstyre den med de nødvendige modifikationer til løb i høj hastighed og kraftfulde kardiovaskulære funktioner har været et videnskabeligt mysterium siden 1800-tallet, hvor Charles Darwin første gang undrede sig over giraffens evolutionære oprindelse,« siger Douglas Cavener til Phys.org.

Giraffens hjerte er for eksempel nødt til at pumpe blod to meter lodret op i luften for sørge for blodforsyning til giraffens hjerne.

Denne bedrift er mulig, fordi giraffens hjerte har udviklet sig til at have en usædvanlig stor venstre ventrikel, or arten har samtidig et blodtryk, som er dobbelt så stort som andre pattedyrs.

For at identificere de genetiske ændringer, som sandsynligvis har stået bag giraffens unikke kendetegn, sammenlignede forskerne gensekvenseringen fra giraffen og okapien med mere end fyrre andre pattedyr - heriblandt ko, får, ged, kamel og menneske.

»Okapiens gensekvenser er meget lig giraffens, fordi okapien og giraffen stammer fra en fælles forfader for kun 11-12 millioner år siden - hvilket relativt set er ‘for nylig’ set på en evolutionær tidsskala,« siger Cavener til Phys.org.

Derfor har forskerne også brugt sammenligningen mellem de to arter til at finde ud af, hvad der har gjort giraffen anderledes.

De fandt frem til 70 gener hos giraffen, der viste tegn på ændringer. Over halvdelen af dem  koder for proteiner, som er kendt for at regulere fysiologien af skelet-, kardiovaskulære og nervesystemer.

Herunder fandt de også genet FGFRL1, der er kendt for at have med vækst at gøre, samt fire såkaldte ‘homeobox’-gener som specificerer væksten til rygraden og benene.

»Kombinationen af ændringerne i disse homeobox-gener og i FGFRL1-genet er muligvis de to påkrævede ingredienser for evolutionen af giraffens lange hals og ben,« siger Cavener til Phys.org.

Forskningen er netop publiceret i tidsskriftet Nature Communications.

Læs også:

Derfor kan giraffen tåle sit tårnhøje blodtryk

Forskere afslører giraffens lyd

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.
ams

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.