Rygestop kan forbedre den mentale sundhed
Kilde: 
14 februar 2014

KORT NYT FRA UDLANDET

Det har længe været kendt, at et rygestop kan forbedre den fysiske sundhed hos rygere - herunder lavere risiko for kræft og hjertesygdomme.

Men at kvitte smøgerne har muligvis også mentale sundhedsfordele. Det tyder et nyt studie på ifølge LiveScience.com.

Studiet er et metastudie, hvor forskere har gennemgået 26 tidligere studier og derudfra fundet frem til, at folk der lægger cigaretterne på hylden, følte sig mindre deprimerede, angste og stressede. 

Oven i hatten medførte rygestoppet øget positivitet og livskvalitet, i sammenligning med de, der fortsatte rygningen. Det gjaldt i øvrigt både for folk med psykiske sygdomme og for folk uden.

Studiet er bragt i det videnskabelige tidsskrift British Medical Journal, og modviser altså en udbredt myte om, at rygning dulmer nerverne og holder følelser som depression, angst og stress nede.

Læs også:

Rygning ødelægger mundens immunforsvar

Se, hvordan rygning gør dig rynket før tid

Rygning øger trangen til kokain

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.

jw

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.