Ren tilfældighed kan være årsag til arvelige sygdomme
Kilde: 
13 januar 2014

KORT NYT FRA UDLANDET:

Et nyt studie fra Karolinska Instituttet og Ludwig Instituttet for Kræftforskning viser, at det er ren tilfældighed, der afgør, hvilken kopi af det gen, som du nedarver fra din mor eller far, bliver brugt, skriver forskning.se.

Samtidig afgør det gen, som dine celler kopierer, din risiko for at arve en eller flere sygdomme fra din forældres familie ifølge forskning.se.

Forskningen kan måske forklare, hvorfor nogle sygdomme kun rammer enkelte personer, selvom de har stort set identiske gener med deres raske slægtninge.

Ifølge forskerne selv, kaster resultaterne også nyt lys over mange områder inden for biomedicinsk forskning. Blandt andet kan opdagelsen hjælpe til at forklare, hvordan tilsyneladende forskelle opstår i identiske tvillinger. Den umiddelbare tilfældighed hvormed forældrenes gener bliver videregivet, kan måske være årsagen til deres forskelle, skriver forskning.se.

Resultaterne er netop publiceret i det videnskabelige tidsskrift Science.

Læs også:

Gen for arvelige misdannelser fundet

Astma er for det meste mors skyld

Danmark dumper: Dødelig sygdom opdages ikke i tide

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.

ks

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.