Pyramide med menneske-rester fundet i Ægypten
Kilde: 
31 marts 2014

KORT NYT FRA UDLANDET:

En 3.300 år gammel Ægyptisk grav er netop blevet udgravet af arkæologer, skriver livescience.com. Tiden har været ubarmhjertig ved det engang så storslåede gravmonument. Kun resterne af en syv meter høj pyramide er tilbage.

I graven – der dukkede op af sandet ved en gammel kirkegård i Abydos – fandt arkæologerne en stor rødmalet sakrofag i sandsten. Af inskriptioner fremgår det, at den blev skabt til en skriftklog - en vismand - ved navn Horemheb.

Det lykkedes ikke at finde en mumie men kun knoglerester fra 3-4 mænd, 10-12 kvinder og i hvert fald to børn. Der var heller ingen skatte. Det skyldes, at graven blev plyndret for værdier mindst to gange i antikken.

Sarkofagen er indgraveret med afbildninger af flere ægyptiske guder samt hieroglyffer med besværgelser fra Dødebogen, der skulle hjælpe den gravlagte godt ind i efterlivet.

Læs også:

Forsker: Sådan blev pyramiderne planlagt

Satellitter kan se Egyptens fortid

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.
ne

 

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.