Nyt materiale kan forhindre infektioner fra hospitalsudstyr
Kilde: 
17 februar 2015

KORT NYT FRA UDLANDET

Et nyt materiale, silikoneolie, kan mindske antallet af bakterieinfektioner forårsaget af hospitalsudstyr. Det skriver Harvard University i en pressemeddelse.

Det silikonebaserede materiale gøre det sværere for bakterier at sætte sig fast og danne kolonier af bakterier, såkaldt biofilm.

Ved at smøre silikone-olien på overfladen af udstyret, for eksempel på kateterslanger, kan man ifølge pressemeddelelsen minimere risikoen for infektioner.

»Efterhånden som bakterierne bliver mere og mere resistente over for antibiotika, bliver det vigtigere at tænke ud af boksen for at undgå infektioner,« siger professor Donald Ingber i pressemeddelsen.

»Med silikoneolien kan vi forhindre, at bakterierne danner biofilm. Potentielt kan det minimere antallet af infektioner, og derfor også reducere vores brug af antibiotika.«

Det nye studie om materialet er publiceret i ACS Biomaterials Science and Engineering.

Læs også:

Biofilm er en bakteriefæstning i kroppen

Kroniske infektioner dræber flere mennesker end kræft

Forskere til kamp mod multiresistente bakterier

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.

josa

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.