Nye Planck-resultater: Stjernehimlen er yngre, end vi troede
Kilde: 
09 februar 2015

KORT NYT FRA UDLANDET

De første stjerner i universet er blevet 140 millioner år yngre, efter at forskere fra the Planck Science Collaboration har kortlagt de ældste stjerner i kosmos mere præcist, skriver bbc.com.

»Forskellen på 140 millioner år virker umiddelbart ikke som meget, i kontekst af at kosmos er 13,8 millioner år gammel, men forholdsmæssigt er det faktisk en stor ændring i vores opfattelse af, hvordan vigtige hændelser i de tidlige epoker udfoldede sig,« siger professor George Efstathiou, som er en af de ledende forskere fra the Planck Science Collaboration.

Før var der to lejre blandt forskerne på området med at kortlægge stjernernes alder. De arbejdede hver især henholdsvis med en Big Bang-synsvinkel og en synsvinkel på, hvordan universet ser ud nu.

»Det er som en bro, der er bygget over en flod. De to sider er gået sammen og har lukket et hulrum, som vi før havde på området,« siger professor Richard McMahon fra Cambridge University, England.

Sammen undersøgte forskerne eftergløden fra The Big Bang, det såkaldte Cosmic Microwave Background (CMB). De fulgte CMB igennem en labyrint af elektroner og protoner i de tidlige stjerner, der levede et kort, men meget voldsomt liv. Denne passage gav CMB en polarisering, som forskerne gennem nøje studier så brugte til at datere de tidligste stjerne på ny. Nu 140 millioner år yngre.

Observationerne er publiceret på European Space Agency(ESA)’s hjemmeside.

Læs også:

Planck-satellittens første resultater

Planck-satelitten finder mystisk tåge af mikrobølger

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.

rs

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.