Ny opfindelse: Super effektive solceller
Kilde: 
30 oktober 2012

Det lader til, at der er en ny generation af super effektive solceller på vej. Norges Teknisk-Naturvitenskapelige Universitet (NTNU) har haft succes med at dyrke nanotråde af halvledermaterialet galliumarsenid (GaAs) på et et-atom tykt lag grafen.

GaAs-trådene er hver især  i sig selv de aktive dele af solcellen, som optager energi fra sollyset, og de overfører det direkte til grafen, der er kendt for sin fantastiske ledningsevne. Det kan bruges til at skabe særdeles effektive solceller, skriver ing.dk.

»Den kan konvertere lige knap 30 procent af det absorberede sollys til elektricitet, hvor de resterende 70 procent tabes i varme og lys, der ikke bliver absorberet,« siger siger professor på NTNU Helge Weman til Ingeniøren.

Til sammenligning har de bedste siliciumsolceller en virkningsgrad på knap 20 procent. Verdensrekorden i at udnytte sollyset i en solcelle ligger ifølge Helge Weman på 44 procent ved at stable tre lag af solceller med forskellige III-V (periodiske hovedgrupper) halvledermaterialer som GaAs oven på hinanden i en såkaldt tandemsolcelle.

Kræver meget lille materialeforbrug

Solcellen kan få en tykkelse på 1 µm, og derfor er materialeforbruget særdeles mikroskopisk.

Ud over at være en solcelle, er halvlederen på grafen også en ekstremt tynd LED, hvis man vender strømmens retning, og det åbner op for endnu tyndere og bøjelige LED-displays.

»Det, vi har vist, er først og fremmest, at det er muligt at gro nanotråde af forskellige halvledermaterialer på et lag af grafen. Det har vi gjort ved hjælp af velkendte teknologier, som vi videreudvikler på i CrayoNano,« siger Helge Weman til Ingeniøren. Hans virksomhed CrayoNano er en nyopstartet virksomhed til at udvikle og kommercialisere resultatet af flere års forskning på NTNU.

Læs også: Fremtidens solceller dyrket af vidundermateriale

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.