Næsen kan skelne mellem én billion dufte
Kilde: 
21 marts 2014

KORT NYT FRA UDLANDET

Forskere har tidligere vurderet, at næsen kunne skelne mellem 10.000 dufte, men et nyt forskningsprojekt peger på, at vi kan kende forskel på én billion, altså én million med seks ekstra nuller, dufte. Det skriver Sciencemag.org.

»Folk har længe fået at vide, at mennesket er dårlig til at skelne mellem dufte, så det her projekt vil give mennesket et selvtillidsboost,« siger neurobiolog Leslie Vosshall fra Rockefeller University i New York, der ledte det nye studie til Sciencemag.org.

Mennesker registrerer dufte ved at indånde luft, der indeholder duftmolekyler, som binder sig til receptorer inde i næsen og videregiver beskeder til hjernen.

Forskerne havde ifølge Sciencemag.org128 forskellige duftemolekyler, der repræsenterede en bred vifte af dufte. De mixede dem til unikke blandinger, der indeholdte 10, 20 og 30 forskellige komponenter.

Derefter fik de forsøgspersoner til at dufte til blandingerne.

Hver person fik tre dufte af gangen, hvor to af dem var identiske og den sidste var en smule anderledes.

Hvis duftene varierede mere end 50 procent, kunne personerne adskille duftene fra hinanden. Ved at udregne hvor mange forskellige dufte, de kunne kombinere fra de 128 duftmolekyler, kom forskerne ifølge Sciencemag.org frem til tallet én billion. 

Det nye studie er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Science

Læs også: 

Duft af rosmarin kan booste din hjerne

Den lette duft af jul giver os lyst til at købe

Sex-dufte jager influenza på flugt

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.

aml

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.