Musik kan gøre dig bedre til sprog
Kilde: 
03 august 2015

KORT NYT FRA UDLANDET:

Hvis du gik til blokfløjte som barn, kan det have forbedret dine sproglige egenskaber. Resultaterne af en ny undersøgelse tyder nemlig på, at det at spille musik forbedrer udviklingen af hjernen, ifølge en artikel fra The Conversation.

Undersøgelsen fra Northwestern University er udgivet i det videnskabelige tidsskrift Proceedings of the National Academy of Sciences (PNAS) og sammenligner to grupper af unge i pubertetsalderen. Den ene af disse grupper tog deres skoles musik-linje, mens den anden gruppe tog officer-linjen. Dette gjorde det muligt for forskerne at sammenligne de to grupper over tre år i en alder, hvor hjernen udvikler sig i høj grad.

Deltagernes sproglige færdigheder blev målt ved flere forskellige sproglige tests, og hos begge grupper kunne forskerne aflæse udvikling af hjernen og dens sproglige egenskaber. I den del af hjernen, der er ansvarlig for auditiv behandling af sproget - det vil sige lydene i sproget - , kunne forskerne dog aflæse en hurtigere udvikling hos den gruppe, der spillede musik.

Det betyder, at hjernens udvikling havde accelereret hos den gruppe, der havde gennemgået musikalsk træning.

Det kan altså betyde, at musik kan bruges til at træne sprogfærdigheder hos børn, udvikle hjernen hurtigere hos unge og må endda have potentiale til at gøre det lettere at lære et nyt sprog, lyder det i artiklen fra The Conversation.

Læs mere:
Musik er en kemisk ballet i hjernen

Derfor kan musik gøre dig glad i låget

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.

sbl

 

 

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.