Mindre stressede forsøgsmus, når forskeren er en kvinde
29 april 2014

KORT NYT FRA UDLANDET:

En forklaring er fundet. Forskere har nu et kvalificeret bud på, hvorfor det generelt kan være svært at genskabe forsøg, hvor mus har været udsat for stress. Forskerens køn har nemlig en hidtil ukendt betydning.

Mus kan nemlig mærke, om forskeren i rummet er en mand eller en kvinde. Det skriver det canadiske universitet McGill University i en pressemeddelelse.

Forskere fra universitet har i samarbejde med det svenske Karolinska Instituttet udført et forsøg, hvor der blev lagt en t-shirt fra forskeren ind til forsøgsmusene. Musenes stressniveau var forskelligt alt efter, om det var en mand eller en kvinde, som havde båret t-shirten. Forskerne udførte yderligere eksperimenter med feromoner. Disse forsøg bekræftede, at mus kan lugte forskel på køn hos forskeren.

»Forskere hvisker til hinanden på konferencer, at deres gnaver-forsøgsdyr synes at være opmærksomme på deres tilstedeværelse, og at dette kan påvirke resultaterne af forsøgene. Men det har aldrig været direkte demonstreret indtil nu,« siger psykologiforsker ved McGill University Jeffrey Mogil i pressemeddelelsen. Han er hovedforfatter til studiet.

Resultatet er udgivet i Nature Methods: Olfactory exposure to males, including men, causes stress and related analgesia in rodents, doi:10.1038/nmeth.2935

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.
ibp

Læs også:

Flodhest bestemmer selv sædcellers køn

Bidronninger bestemmer biernes køn

 

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.