Mentorer kan forebygge bandekriminalitet
06 november 2012

Mentorer kan være med til at forhindre, at unge træder ind i kriminelle bander, håber Det Kriminalpræventive Råd, som netop har udgivet en forskningsbaseret guide til kommunerne om, hvordan de bedst laver mentor- og fritidsindsatser for børn og unge med særlige behov.

Guiden kan være med til at forebygge, at udsatte unge bliver tiltrukket af at gå ind i en bande, skriver rådet i en pressemeddelelse.

Særlige kriterier skal være opfyldt, hvis mentor-indsatserne skal virke, konkluderer guiden. Ellers kan det få konsekvenser.

 

I mange kommuner arbejder man i dag med mentor- og fritidsindsatserfor at støtte børn og unge med særlige behov. Det gælder bl.a. børn og unge, der er i risiko for at begå kriminalitet og på sigt ende i bander. Idrætsforskere har tidligere fremhævet mentorordninger, som tiltag, der virker, når man skal inkludere udsatte børn

Det Kriminalpræventive Råd (DKR) har samarbejdet med TrygFonden om at lave et overblik over, hvad der skal til, for at indsatserne virker. Deres anbefalinger er netop offentliggjort i guiden ”Mentor- og fritidsindsatser, en guide til den gode indsats”. I guiden kan kommuner, boligselskaber og frivillige organisationer for første gang finde anbefalinger til, hvordan man opnår de bedste resultater med en mentorordning.

Guiden er DKRs bedste bud på, hvordan bander kan forebygges.

DKR og TrygFonden har lavet guiden, fordi der længe har manglet et overblik over, hvad der virker, når det kommer til mentor- og fritidsindsatser. Blandt andet har forskere fra Syddansk Universitet konkluderet, at ingen har styr på projekter til udsatte børn.

»Det betyder, at kommunerne, boligselskaberne og de frivillige organisationer indtil nu har måttet prøve sig frem og bygge deres indsatser på enkeltstående erfaringer. Nu kan de let finde gode og velunderbyggede råd, så børnene og de unge i sidste ende får det bedste udbytte,« siger forskeren bag projektet fra DKR, Henriette Nobili Christiansen i pressemeddelelsen.

Henriette Nobili Christiansen står bag anbefalingerne, som bygger på en kortlægningaf effekten af mentor- og fritidsindsatser i fire forskellige lande igennem de sidste knap 20 år. 

En af anbefalingerne er, at et mentorforløb minimum skal vare et år. Et kortvarigt forløb kan nemlig blive direkte problematisk for den unge.

»Forskning viser, at mentorrelationer, der brydes inden seks måneder, kan øge den unges alkoholindtag. Et brud inden tre måneder kan direkte reducere den unges selvværd. Den unge kan derfor risikere at få det værre som følge af indsatsen. Det stiller krav til indsatsen og dens udførelse – for den unge må ikke opleve flere svigt,« sigerHenriette Nobili Christiansen.

I forhold til fritidsindsatser er det vigtigt, at aktiviteterne er strukturerede og har et mål. Der skal også være et kompetent personale til stede. Ellers kan man risikere, at de unge påvirker hinanden negativt.

Samtidig er det også vigtigt, at der er:

· En personlig, tillidsfuld relation til en støttende voksen

· Ugentlig kontakt mellem mentoren og den unge

· Møderne skal vare flere timer pr. gang

· Fokus på at styrke den unges personlige og sociale færdigheder

· Et veluddannet og stabilt personale – også til at håndtere frivillige

 

 

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.