Månen har haft 'nylig' vulkansk aktivitet
Kilde: 
14 oktober 2014

KORT NYT FRA UDLANDET

Månen er ikke helt så stendød som forskere tidligere har troet. NASA's Lunar Reconnaissance Orbiter (LRO) har taget billeder af geologiske strukturer, der beviser, at der har været flydende lava på Månens overflade inden for de sidste 18 millioner år. Det skriver sciencemag.org.

Et amerikansk forskerhold har finkæmmet billeder taget af LRO siden 2009 og publiceret resultatet i en artikel i Nature Geoscience. Konklusionen er overraskende: Billederne gemte på 70 strukturer, der tilsyneladende er gamle lavastrømme, og som allesammen er yngre end 100 millioner år. Samtidigt bekræfter det nye fund ægtheden af kendte vulkanske ventiler, der sætter Månens seneste geologiske aktivitet til at være 10 millioner år gammel.

Selvom 10 millioner år er lang tid for mennesker, er det ifølge sciencemag.org kun et øjeblik i geologisk tidsskala. Med så nylig vulkansk aktivitet er det derfor rimeligt at antage, at Månen ikke har haft sit sidste vulkanske udbrud. Det er dog ikke det samme som at sige, at det vil ske i vores levetid.

»Jeg tvivler på, jeg kommer til at leve længe nok til at se det ske,« siger professor Mark Robinson, der er medforfatter til studiet, til sciencemag.org.

Læs også:

Lavafund omskriver Månens historie

Forskere: Månens kerne er omgivet af væske

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.

on

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.