Lovlig marihuana udkonkurrerer narkosmuglere
Kilde: 
24 februar 2015

KORT NYT FRA UDLANDET:

Legalisering af marihuana giver mindre kriminalitet. Det viser et nyt studie af legalisering af medicinsk marihuana i USA, der er foretaget af norske forskere, skriver Forskning.no.

Forskerne fandt ud af, at der er en klar nedgang i vold og tyveri i de stater i USA, der har legaliseret marihuana, og i de stater der grænser op til Mexico. Det skyldes, at legaliseringen udkonkurrerer narkosmuglerne og dermed mindsker den kriminalitet, som de fører med sig i form af banderivalisering og lignende.

»Vi ved, at smugling og salg medfører meget kriminalitet. Når et land legaliserer marihuana, forsvinder meget af kriminaliteten. Vi ser ingen grund til, at dette ikke vil ske i andre lande,« siger Floris Zoutman, der er postdoktor ved Norges Handelshøjskole, Norwegian School of Economics, og en af forskerne bag studiet.

For at undersøge legaliseringen af marihuanas effekt på kriminalitetsraten, har de norske forskere benyttet statistik fra FBI

Studiet er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Social Science Research Network.

Læs også: Forskere: Medicinsk marihuana øger ikke kriminalitet

Læs også: Marihuana-stof bremser muligvis HIV

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.

cak

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.