Løsrevne gletsjere smelter mest
Kilde: 
09 juli 2013

De gletsjere og små iskapper, som ikke er forbundet med den grønlandske Indlandsis, reagerer kraftigere på klimaforandringer end Indlandsisen. Det betyder, at de bidrager mere til de globale vandstandsstigninger end hidtil antaget, skriver magasinet Polarfronten.

Det viser en undersøgelse baseret på lasermålinger udført af Louise Sandberg Sørensen fra DTU Space. De nye resultater er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Geophysical Reseach Letters.

Hidtil har forskerne ikke vidst, hvor meget af afsmeltningern der kommer fra henholdsvis Indlandsisen og de omikirngliggende gletsjere og iskapper. Men de nye målinger viser, at selvom de løsrevne gletsjere udgør blot fem til syv procent af det samlede isdækkede areal på Grønland, så står de for op til 20 procent af de vandstandsstigninger, som afsmeltningen i Grønland bidrager med på globalt plan.

Reference: Mass loss of Greenland's glaciers and ice caps 2003–2008 revealed from ICESat laser altimetry data. Geophysical Research Letters. Volume 40, Issue 5, pages 875–881.  

 

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.