Liv kan eksistere meget længere væk fra stjerner, end man troede
Kilde: 
08 januar 2014

KORT NYT FRA UDLANDET:

Planeter på størrelse med jorden kan have liv mindst ti gange længere væk fra en stjerne, end man før troede. Det skriver Phys.org.

Det er svært at forestille sig liv på Jorden, hvis vi befandt os ti gange længere væk fra vores varme, lyse Sol, men ifølge et nyt studie udgivet i Planetary and Space Science, så kan der faktisk eksistere liv på en sådan planet.

Holdet bag forskningen udfordrer den normale idé om, hvor en planet skal befinde sig for at kunne opretholde liv, ved at tage højde for, at liv også kan eksistere under jordoverfladen.

»Den traditionelle beboelige zone, der også er kendt som Goldilock-zonen, beskriver hvordan en planet hverken må være for tæt på dens sol, eller for langt væk, for at flydende vand kan eksistere. Men der tages ikke højde for, at jo længere man kommer under jordoverfladen på en planet, jo varmere bliver der, og derfor kan der eksistere flydende vand – og liv – under jorden,« siger Ph.D.-studerende Sean McMahon fra University of St. Andrews i Skotland til Phys.org.

Læs også:

Er vi alene i universet?

Britiske medier amok: Der er fundet liv i rummet

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.

ams

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.