Lav uddannelse giver usundt liv til børnene
06 april 2011

Børn fra familier med lav uddannelse og indkomst lever markant mere usundt og er mere belastet af sygdomssymptomer end børn i andre socialgrupper.

Det viser Skolebørnsundersøgelsen 2010, som offentliggøres i dag. Undersøgelsen sætter fokus på 11-15-åriges sundhed og trivsel.

Undersøgelsen viser også, at børn fra familier med lav uddannelse og indkomst oftere får fastfood, slik og sodavand og spiser sjældnere morgen- og aftensmad med forældrene.

Desuden er de mindre fysisk aktive. Andelen af overvægtige i socialgruppe seks er tre gange større end i socialgruppe et.

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.