Læge forklarede nærdødsoplevelse i 1700-tallet
Kilde: 
25 juli 2014

KORT NYT FRA UDLANDET:

Ved et tilfælde er verdens nok første videnskabelige behandling af nærdødsoplevelser dukket op. I en gammel fransk læge-rapport fra 1740erne forsøger lægen at give en videnskabelig forklaring på, hvorfor en patient oplevede at komme til Paradis, da hun var lige ved at dø. Det skriver Livescience.com.

På det tidspunkt i 1700-tallet ville man normalt have forklaret sådan et fænomen religiøst. Altså, at patienten virkelig var kommet i Paradis. Men lægen Pierre-Jean du Monchaux gik imod datidens tankegang, fremgår det af rapporten. Den indgår i en gammel bog, som arkæolog og læge Dr. Phillippe Charlier købte i et antikvariat for 1euro.

»Selve bogen var ikke vigtig i medicinhistorisk sammenhæng. Men fra en historikers synspunkt er muligheden for at lave retrospektive diagnoser via disse bøger ganske interessant,« siger Phillippe Charlier til Livescience.com.

1700-tal-lægens forklaring på fænomenet var dog stik modsat det, læger forklarer det med i dag. Pierre-Jean du Monchaux mente, at patientens blod var strømmet fra huden og op i hjernen. Det ekstra blod forårsagede så den vilde oplevelse. I dag mener man, at nærdødsoplevelser skyldes, at hjernen mangler blod og ilt.

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.
ne

Læs også:

Videnskaben forklarer nærdødsoplevelser

Nærdødsoplevelser skyldes CO2

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.