Kvinder afslører hemmeligheder, når de har fået orgasme
Kilde: 
15 juli 2014

Sandheden kommer ikke kun fra børn og fulde folk. Ifølge forskning.no kommer den også fra folk, der netop har fået en orgasme.

Et nyt amerikansk studie viser nemlig, at særligt kvinder kan være mere tilbøjelige til at afsløre hemmeligheder af den gode slags, såsom kærlighedserklæringer, efter sex.

Grunden til dette kan blandt andet være hormonet oxytocin, der bliver frigivet umiddelbart efter en orgasme.

Det giver en følelse af opstemthed og fremmer social tilknytning. I større mængder giver oxytocin også en større tillidsfølelse.

Studiet viser også, at alkohol ikke er vejen frem til kærlighedserklæringer efter sex.

Dem, der var påvirket af alkohol gav umiddelbart mindre vigtig og mindre positiv information i forhold til dem, der drak mindre før sex.

253 personer i alderen 18 til 45 år har deltaget i undersøgelsen over en netdagbog, hvor 70% af deltagerne var i fast forhold.

Læs også:

Orgasme: Størrelsen på klitoris kan måske afgøre, om du kommer

Hvad sker der i kroppen under en orgasme?

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.

Tl

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.