Kulde koster dyrt på arbejdet
Kilde: 
06 februar 2013

Vi arbejder dårligere, hvis vi fryser. Erhvervs-ph.d. Kasper Lynge sig til Ing.dk, at det koster op mod fem procent af vores produktivitet, hvis vi har det kolde på arbejde.

Fem procent lyder måske ikke af meget, men Kasper Lynge peger på, at omkostningerne til løn i en videnvirksomhed tit er 100-200 gange højere end udgifterne til energi. Derfor gør det faktisk ondt på bundlinjen, hvis virksomhedens ansatte arbejder bare lidt mindre.

»Selv om det kun påvirker produktiviteten nogle få procent, så har det en kæmpestor økonomisk betydning. For langt størstedelen af udgifterne til virksomheder, er til lønomkostninger,« siger Kasper Lynge, civilingeniør og fagleder for indeklima hos Alectia, til Ing.dk.

»Udgifterne til bare én procent produktivitetsnedgang svarer nogenlunde til de årlige energiomkostninger til det at drive en bygning,« påpeger Kasper Lynge.

Læs også på Videnskab.dk: Bliver man forkølet af at være kold?

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.