Kognitiv terapi virker ikke så godt som tidligere
Kilde: 
20 juli 2015

KORT NYT FRA UDLANDET:

Kognitiv terapi er er populær terapiform, som psykologer bruger til at se sammenhænge mellem tanker, handlinger og følelser hos blandt andet deprimerede mennesker.

Terapien har været hyppigt brugt til at bryde onde cirkler, der fører til psykologiske problemer, men metoden virker ikke ligeså godt i dag, som den gjorde for 30 år siden. Det skriver Forskning.no.

Norske forskere har kigget 70 studier igennem fra 1977 til 2015 om depression og kognitiv terapi.

»Og det viser sig, at effekten hos patienterne er dalende,« siger psykolog Tom Johnsen, som begyndte projektet på Det helsevitenskapelige fakultet, UiT.

Alle de deprimerede patienter, som var med i de 70 internationale studier, rangerede deres problemer på et skema både før og efter den kognitive terapi. Samtidig medtog mange af studierne også terapeutens vurdering af patienten.

I 70‘erne og 80‘erne rapporterede både patienter og terapeuter om store forbedring efter terapien, men herefter begyndte behandlingen at have mindre effekt. Tom Johnsen har to teorier om, hvorfor:

»Kognitiv terapi var ny og revolutionerende i 70‘erne, og patienterne havde nok store forventninger til, at terapien skulle være til hjælp,« siger han til Forskning.no. Han mener ikke, at patienter i dag har samme tiltro til en ‘mirakelløsning.’ Men han nævner også en anden grund.

»Flere og flere har taget den i brug, og det gælder også personer, som ikke er lige så erfarne, og dem som ikke er så dedikerede til metoden,« siger han til Forskning.no.

Læs også:

Mindre grublen virker mod depression

Hvordan tackler jeg dødsangst?

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.

ams

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.