Klima-skeptikere er konspirationsteoretikere
Kilde: 
10 september 2012

Hvis du benægter, at der findes global opvarmning, er der også gode chancer for, at du tror på konspirationsteorier.

Det hævder ny amerikansk forskning. Ifølge LiveScience.com har psykologen Stephan Lewandowsky University of Western Australia undersøgt sammenfaldet mellem konspirationsteoretikere og klimaskeptikere.

Undersøgelsen er baseret på online-spørgeskemaer, der har ligget på otte forskellige amerikanske videnskabsblogs.

Via de 1.145 brugbare besvarelser fandt forskerne ud af, at:

  • Klimaskeptikere har en tendens til at støtte til det fri marked og laissez-faire økonomi.
     
  • En tendens til at tro på konspirationsteorier – såsom at mennesket ikke landede på månen i 1968, og at USA selv stod bag terrorangrebene 11. september 2001.
     
  • Samtidig mener de, at andre miljøproblemer end global opvarmning nu er blevet løst.

Ifølge LiveScience.com forsøgte forskerne også at få spørgeskemaet lagt på fem klima-skeptiske blogs. Men ingen af dem ville medvirke.

Forskningen vil blive publiceret i tidsskriftet Psychological Science.
 

Læs også: Derfor opstår konspirationsteorier

Læs også: Hvem tror på konspirationsteorier?

 

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.