Julegaverne bliver dårligere, når du skal købe flere
Kilde: 
17 december 2013

KORT NYT FRA UDLANDET

Når du skal handle julegaver til både din onkel, tante, søster, mor og far, ender du med at give dårligere gaver til alle, end hvis du kun skulle give én enkelt julegave, skriver forskning.no.

Det viser ny forskning fra University of Cincinnati og University of Florida, som er publiceret i Journal of Consumer Research.

De ringere julegaver skyldes dog ikke, at du ikke kan overskue at tænke på alle gavemodtagerne på én gang. Årsagen er omvendt, at man fokuserer så meget på, at hver enkelt skal have sin egen personlige gave, at man glemmer at tænke på, hvad personerne rent faktisk ville have mest glæde af.

Forskerne har undersøgt sammenhængen i forsøg, hvor deltagerne skulle udvælge gaver til enten én eller flere personer.

En af gavemulighederne i forsøget var klart mere tiltrækkende end resten. Dem, der kun skulle udvælge én gave, valgte den mest attraktive gave i langt de fleste tilfælde, mens dem, der skulle have flere gaver med hjem, valgte forskellige gaver til alle modtagerne.

Forskerne mener derfor, at vi har en tendens til at ville variere julegaverne, når vi skal købe flere, og det i sådan en grad, at ønsket om at finde individuelle gaver overskygger det faktum, at en gave er klart mere attraktiv end andre - også selvom modtagerne ikke ville vide det, hvis de fik den samme gave. 

Læs også:

Den lette duft af jul giver os lyst til at købe

Rødvin og rødkål gør julemiddagen sundere

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.

mbh

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.