Jordskælvsrisiko i Norden skal kortlægges
Kilde: 
22 september 2011

Med 800.000 kr i støtte fra NordForsk skal GEUS i de næste tre år lede et nordisk forskernetværk om jordskælvsrisiko, skriver geus.dk.

»Vi vil udnytte de specialkompetencer indenfor vurdering af jordskælvsrisiko, der er opbygget i de nordiske og baltiske seismologiske forskningsgrupper, så vi kan styrke den faglige viden i hele vores region," siger forsker Peter Voss fra GEUS, som har modtaget bevillingen,« siger Peter Voss.

»Jordskælvsrisikoen i vores region går fra at være meget høj i Island til meget lav i de baltiske lande. Men I takt med at vores samfund bliver mere og mere højteknologisk får vurderinger af jordskælvsrisiko større og større betydning, selv i områder med lav risiko. Og med jordskælvene i New Zealand, Japan og senest i U.S.A. er det tydeligt, at også fjerne jordskælv kan påvirke vores økonomi, og de valg vi og vores virksomheder skal tage.«

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.