Jesus-statue gemte på makaber hemmelighed
Kilde: 
22 august 2014

KORT NYT FRA UDLANDET:

En statue af Jesus i en lille mexicansk by har i 300 år skjult en uhyggelig hemmelighed, som forskere nu har afsløret, ifølge LiveScience.

Forskerne ville restaurere statuen og i den forbindelse røntgenfotograferede de statuen.

Det viser sig, at statuen af Jesus havde rigtige mennesketænder. Og tænderne havde stadig deres rod.

Konservator Fanny Unikel Santoncini fra Instituto Nacional de Antropología E Historia in Mexico, står bag undersøgelsen. Hun fortæller, at det før i tiden ikke var usædvanligt, at mexicanere donerede kropsdele til kirken. Kropsdele og organer som for eksempel et hjerte blev taget ud af liget, når man var død, og blev givet til kirken.

»For os virker det som noget sindssygt at gøre,« siger Fanny Unikel Santoncini til LiveScience og fortsætter:

»Men den måde de tænkte på deres krop var anderledes end vores forhold til vores kroppe i dag.«

Tænder kan være revet ud med tvang

Forskerne mener, at tænderne kan være taget fra både levende og døde personer. Tænderne kan også være doneret af flere forskellige personer, eller de kan være revet ud af munden på en person, som faktisk gerne ville have beholdt dem.

Forskerne vil nu forsøge at finde ud af hvilken type person, tænderne kommer fra. Analyser skal afsløre alder og køn på den eller de oprindelige ejere af tænderne.

Se billede af statuen på LiveScience.

Læs også:

Derfor er huse uhyggelige

Makabert syn: Forskere byder ind på de to strandede kaskelothvaler

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.
 

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.