Sejt: Hvepse kan genkende hinandens ansigter
Kilde: 
04 februar 2015

KORT NYT FRA UDLANDET

Når hvepse får ubudne gæster, bruger de typisk dufte til at identificere, om det er venner eller fjender.

Men den lille, malaysiske hveps Liostenogaster flavolineata bruger først og fremmest ansigtsgenkendelse som forsvarsmekanisme. Det skriver Sciencemag.org.

Forskerne fangede og dræbte hvepse fra fremmede kolonier og fra de små hvepses egen koloni.

Hvepsene fra de små hvepses koloni blev sprøjtet med fremmede dufte, og hvepsene fra de fremmede kolonier blev sprøjtet med koloniens egen duft.

Og så dinglede forskerne ellers med de døde hvepse ved kolonien. Her kunne forskerne se, at hvepsene først og fremmest angreb hvepse ukendte ansigtstræk.

»Disse hvepse kan både bruge ansigtsgenkendelse og duft til at bestemme, om en anden hveps er ven eller fjende. Desværre er hverken synet eller lugtesansen fejlfri, så disse hvepse tager ingen chancer, men angriber alle, hvis ansigt de ikke kan genkende,« forklarer professor og medforfatter David Baracchi i en pressemeddelelse fra Queen Mary University of London.

Studiet er udgivet i Proceedings of the Royal Society B. 

Læs også:

Hvepse skal lugte sig frem til bedre biologisk bekæmpelse

Hvepse genkender hinandens ansigter

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.

josa

 

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.