Hjernescanning kan afsløre pædofile
Kilde: 
11 december 2012

Med det blotte øje kan du ikke se om en person er pædofil eller ej, men kigger du nærmere på personens hjerne, kan du ifølge opsigtsvækkende tysk forskning se det.

Tyske forskere kan ved hjælp af hjernescanninger - med 95% sikkerhed - konstatere, om en person er pædofil eller ej. Det hævder de i hvert fald selv, skriver DR.dk.

»Hvis den menneskelige hjerne ser seksuelle stimulanser, der passer til ens seksuelle præferencer, så lyser en stor del af hjernen op,« forklarer Ph.d. i psykiatri, Jorge Ponseti til DR.dk.

På Christian Albrechts Universitetet i Kiel er dømte pædofile allerede under behandling.

Det har de tyske forskere benyttet sig af. De har nemlig blandet de dømte pædofile i en gruppe med ikke-pædofile og hjernescannet dem, mens der blev vist billeder af nøgne børn og voksne af forskellige køn.

Hvis der er stærk hjerneaktivitet på et billede af et nøgent barn, kan man - med 95% sikkerhed - tale om pædofile tendenser  - og det giver nye perspektiver.

»Man kan bruge det mønster af aktivitet til at identificere andre mennesker som kunne være pædofile,« siger Marin Skov, der er post.doc på Decision Neuroscience Reasearch Group på CBS i København.

Læs også på Videnskab.dk

Kun hver femte børnemisbruger er pædofil

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.