Hash kan skabe øget 'støj' i din hjerne
Kilde: 
17 december 2015

KORT NYT FRA UDLANDET:

Ifølge et nyt studie ser det psykoaktive stof i hash, TCH, ud til at kunne øge tilfældig 'neuro-støj' i hjernen. Det skriver Livescience.com.

»Ved en dosis på hvad der svarer til en halv eller en enkelt joint, gav THC psykose-lignende effekter og øget neuro-støj,« siger professor Deepak Cyril D’Souza fra Yale University, som er medforfatter på studiet, til Livescience.com.

Resultaterne giver ifølge Deepak Cyril D’Souza anledning til at tro, at de psykoselignede effekter ved THC kan have at gøre med neuro-støj, som kan forstyrre hjernens behandling af information.

Neuro-støjen kan være distraherende, når hjernen skal forstå information.

»Forestil dig, at du er til fest og prøver at tale med en ven. Men på samme tid er der en masse andre mennesker, som taler i baggrunden,« siger postdoc Jose Cortes-Briones, som også var involveret i studiet.

Studiet er publiceret i tidsskriftet Biological Psychiatry.

Læs også:

Dansk hash er stærkere end nogensinde

Mulig behandling mod hashmisbrug fundet

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.

mft

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.