Haitianere fik kolera fra FN-soldater
Kilde: 
05 juli 2011

 

Selv om den nepalesiske hær påstår det modsatte, viser et nyt studie, at det med meget stor sandsynlighed var kolera fra nepalesiske FN-soldater, der dræbte 5.500 haitianere sidste år. Det skriver Ingeniøren.
Debatten om, hvem der var skyld i det koleraudbrud, som har kostet over 5.500 haitianere livet siden sidste år, ser nu ud til at ende. 
Kombinationen af én eller flere koleraramte nepalesiske FN-soldater og sjuskede sanitære forhold i deres lejr var sandsynligvis  årsag til udbruddet. 
Det konkluderer en fransk-haitiansk forskergruppe i en ny artikel offentliggjort i Emerging Infectious Diseases.
"Vores resultater indikerer meget tydeligt, at en militærlejrs nedstrøms forurening af Arbonite-floden og en af dens bifloder var årsag til epidemien," skriver forskerne i artiklen.

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.