Gymnasie-lærere bør gå mere op i elevernes trivsel
Kilde: 
03 september 2014

Hvis gymnasieelever skal være mere motiverede i undervisningen, skal lærerne arbejde for, at de trives i skolen. Det konkluderer en ny ph.d.-afhandling fra Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier på Aarhus Universitet, skriver au.dk.

»Gymnasielærere har i dag en selvforståelse som faglærere. Det bliver ikke anset som en selvfølgelig del af lærerrollen at tage sig af elevers trivsel og at arbejde med den gode kontakt. Det bør der ændres på,” fortæller den ny udklækkede ph.d.

Dorte Ågård, der selv er uddannet cand. mag. i dansk og engelsk og i en årrække har været ansat som lektor og uddannelsesleder i gymnasiet.

»Der har ikke tidligere været ret meget fokus på elevernes daglige møde med lærerne, men lærerne bør rette blikket mod, hvad relationen til elever betyder, fordi stort set alt, hvad en lærer gør, fortolkes relationelt af eleverne, og elevernes motivation er et resultat af især forholdet til lærerne,« siger Dorte Ågård.

Konklusionen er baseret på casestudier i en htx-klasse og en hf-klasse. Der har Dorte Ågård observeret undervisningen, videooptaget og analyseret lektioner samt interviewet lærere og elever.

Læs også:

Gym-elever: Sådan får vi den perfekte undervisning

Gymnasieelever vil have slukket nettet i timen

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.
ne

 

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.