Gravide kvinders sukkerindtag kan give børn astma
Kilde: 
02 marts 2015

KORT NYT FRA UDLANDET:

Mødres sukkerindtag under graviditeten øger risikoen for, at børn udvikler astma. Det viser en ny undersøgelse, som er lavet af amerikanske forskere, skriver Medpagetoday.com.

»Tidlig eksponering over for fruktose kan have indflydelse på udviklingen af astma hos børn,« siger Lakiea Wright, som er en af forskerne bag undersøgelsen og læge ved et kvindehospital i Boston.

Undersøgelsen viser, at børn har 22 procent større chance for at udvikle astma i 7-års alderen, hvis deres mødre har indtaget store mængder fruktose under andet trimester i graviditeten. Fruktose kommer i mange tilfælde fra sukkerholdige sodavand.

Men også børnenes eget indtag af sukker har en stor indflydelse på, om de udvikler astma. Undersøgelsen viser nemlig også, at børn, som i 2 års alderen indtager meget sukkerholdig juice, har en ligeså stor chance for at udvikle astma. 

Undersøgelsen bygger på et studium af 1.111 mødre og deres børn.

Reference: ’Maternal prenatal intake of fructose is associated with asthma in children’ AAAAI 2015. Abstract 736.

Læs også:

For tidligt fødte vokser fra deres astma

Stress kan udløse astma

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.

cak

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.