Gammaglimt har sandsynligvis udryddet livet på andre planeter
Kilde: 
09 december 2014

KORT NYT FRA UDLANDET

Måske har vi nu fået svaret på, hvorfor vi ikke har mødt liv fra andre planeter. Forskere fra Hebrew University i Jerusalem har undersøgt, hvor stor sandsynlighed der er for, at gammaglimt har forårsaget masseudryddelser af liv på Mælkevejens planter. Det skriver space.com.

Man mener, at de ekstremt kraftfulde gammaglimt opstår, når kæmpe store stjerner eksploderer, eller når to døde stjerner kolliderer. Kraften fra et gammaglimt svarer til, at al den energi, som Solen afgiver i hele dens 10 milliarder år lange levetid, bliver afgivet på et sted mellem få millisekunder og få minutter.

Forskerne opdagede, at chancen for at et gammaglimt har udløst masseudryddelser på Jorden, er

  • 50 procent i de sidste 500 millioner år
     
  • 60 procent i de sidste 1 milliarder år,
     
  • og mere end 90 procent i de seneste 5 milliarder år.

»Hvorfor er vi ikke stødt på avancerede civilisationer indtil nu? Mælkevejen er meget ældre end solsystemet, og der har været rigeligt med tid og rigeligt med plads. Antallet af planetsystemer med betingelser, der ligner Jorden er enorm – så der har været gode muligheder for livet at udvikle sig andre steder i galaksen.«

»Så hvorfor har vi ikke stødt på avancerede civilisationer indtil videre? Det her kan være en forklaring – eller i hvert fald til dels en forklaring,« siger hovedforfatter på studiet Tsvi Piran.

Læs også:

Eksploderende kæmpestjerne udsendte kraftigt gammaglimt

10 mia. år gammelt gammaglimt opfører sig helt uventet

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.
ne

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.