Gærceller giver forskerne svaret på evolutionen
Kilde: 
25 januar 2012

Det har aldrig stået helt klart for evolutionsbiologer, hvordan og hvorfor en del af livet på Jorden har udviklet sig som multicellulære organismer, skriver ing.dk.

Fordelene ved arbejdsdeling skal virkelige være til at tage og føle på, før en glad og tilfreds encellet organisme beslutter sig til at opgive sin frihed og indgå i et multicellulært fællesskab, for eksempel i form af en kropscelle uden mulighed for at formere sig.

Men nu har William Ratcliff og kolleger fra University of Minnesota i St. Paul, USA, vist, at det kan ske rigtig hurtigt, hvis omstændighederne er de rette.

Almindeligt encellet gær i en opløsning kan finde på at klistre sig sammen i grupper, som gør, at de falder hurtigere ned til bunden. Ved altid at selektere på massefylden, det vil sige på de grupper, der falder hurtigst ned, kunne Ratcliff kultivere gærcellestammer, der holder sammen.

Efter 60 dage og mange generationer af kunstig udvælgelse havde gæren udviklet sig til snefnug-agtige flager, der opførte sig som ægte multicellulære organismer.

Gærflagerne har en simpel form for livscyklus, med et ungt stadie, hvor de gror uhindret, og et voksent stadie, hvor en datter-flage bliver splittet af den voksne 'krop' og begynder at vokse på ny.

Ved at fortsætte med at selektere på kun det gær, der faldt ned hurtigst, kunne Ratcliff endda frembringe flager, der blev endnu større, inden de dannede en datter-flage, hvilket ifølge forskerne er et tegn på, at udvælgelsesmekanismen virker på den samlede gærflage, og ikke på de enkelte celler.

 

Læs også: Gær-gener kan kontrolleres via lys-glimt

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.