Fossiler fra verdens tidligste dyr fundet i Kina
Kilde: 
30 september 2014

KORT NYT FRA UDLANDET:

Forskere har fundet fossiler, som muligvis stammer fra nogle af verdens tidligste dyr. Cellerne fra de ældgamle organismer, som er blevet til fossiler, er for diverse til, at de kan stamme fra bakterier eller en-cellede protister. Forskerne tror derfor, at fossilerne stammer fra flercellede alger eller fostre fra forhistoriske dyr. Hvis det er tilfældet, vil fossilerne stamme fra nogle af verdens tidligste dyr. Det skriver livescience.com.

Fossilerne blev fundet i det sydlige Kina. De er blevet dannet i lavvandsmiljø, og de fylder mindre end en centimeter på tværs. Men selvom fossilerne ikke fylder alverden, kan deres betydning for vores forståelse af livets opståen være enormt stor, mener en af studiets bidragsydere.

»Disse fossilers reelle værdi er, at vi nu har nogle direkte beviser på, hvordan denne overgang fra en-encellede organismer til ting som dyr og planter foregik i den evolutionære fortid,« siger Shuhai Xiao, geobiologist ved Virginia Tech i Blacksburg.

Studiet er publiceret i det prestigefyldte tidsskrift Nature. 

Foto: Lei Chen og Shuhai Xiao

Læs mere:  

Fossiler kan stamme fra Jordens første bakterier

Har dansk forsker fundet dyr, der burde være uddøde for 600 mio. år siden?

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.
aa

 

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.