Forskere: Yoga og bøn kan spare samfundet for store summer
Kilde: 
19 oktober 2015

KORT NYT FRA UDLANDET

Forbindelsen mellem krop og sjæl er tilsyneladende stærkere, end man umiddelbart skulle tro.

Ifølge et nyt studie fra Harvard Massachusetts General Hospital (MGH) kan dyrkningen af aktiviteter med mere sjælelig karakter som bøn, meditation og yoga reducere behovet for sundhedshjælp med 43 procent, skriver Harvard.edu

»Vores undersøgelses primære resultat er, at træningsforløb, der lærer patienter at slappe af, kan reducere behovet for sundhedsvæsenet dramatisk,« siger hovedforfatter til studiet James E. Stahl fra MGH Institute for Technology Assessment til Harvard.edu.

Studiet har observeret deltagere under et afslapnings-orienteret træningsprogram og efterfølgende.

Træningen inkluderede både yoga, bøn og meditation. Det viser sig, at deltagerne året efter at have indgået i programmet havde et nedsat behov for at benytte sig af sundhedsrelaterede tilbud. 

Resultaterne underbygger tidligere studier, som viser, at lignende afslappende aktiviteter kan mindske fremkomsten af angst og depression samt påvirke blodtryk, puls og iltforbrug.

Det nye studie er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Plos One.

Læs også:

Yoga forbedrer din indlæring

Yoga kan hjælpe brystkræftoverlevere

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.

sbv
 

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.